Regler for brug af vaskeriet

Hermanhus Vaskeriforening

Mere om brug af vaskeriet


Strømmen afbrydes automatisk uden for åbningstiderne og det er derfor vigtigt at brugerne ikke starter en vask senere end minimum 50 minutter før lukketiden.


Hvis du ikke har reserveret tid, så se på skemaet, om der er andre der har vasketid inden du går i gang.


Jo mere tøj i maskinen, jo længere tid tager vasken. Især ved stærkt sugende tekstiler som frotté. Overfyld derfor ikke maskinerne. Sørg for at du ikke fylder mere end 5,5 kg i, når du sætter vask over. Maskinen må aldrig være mere fyldt end man let kan presse en knyttet hånd ind over tøjet. Brug også vægten, hvis du er i tvivl.


Smæk ikke med lågerne til tørretumblerne, magnetlåsene på frontdørene går i stykker ved for hårdhændet behandling og er dyre at udskifte.


Vis hensyn til naboer og overboer til vaskeriet. Undgå al unødig støj og musik i forbindelse med brug af vaskeriet.


Efterlad altid vaskeriet i ren og ordentlig stand. Vær særligt opmærksomme på tumblernes støvfiltre, som skal renses efter hver tørring.

 

Tøj må ikke efterlades i vaskeriet. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at bortkaste tøj, som har befundet sig i vaskekælderen i mere end én uge!


Brugere der ikke lever op til reglerne for brug af vaskeriet, kan udelukkes fra vaskeriforeningen med den konsekvens at nøglen inddrages.


Læs også om andre gode vaskeråd